Politik til beskyttelse af personlige oplysninger
Sidst ændret: 27. januar 2009
Hos Google anerkender vi, at det er vigtigt at beskytte personlige oplysninger. Denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger gælder for alle produkter, tjenester og websteder, der leveres af Google Inc. eller selskabets datterselskaber bortset fra DoubleClick (DoubleClicks politik til beskyttelse af personlige oplysninger) og Postini (Postinis politik til beskyttelse af personlige oplysninger); eller samlet kaldet Googles »tjenester«. Hvis der er behov for mere detaljerede oplysninger for at forklare vores praksis om beskyttelse af personlige oplysninger, fremlægger vi desuden separate meddelelser om beskyttelse af personlige oplysninger for at beskrive, hvordan bestemte tjenester behandler personlige oplysninger. Disse meddelelser findes på Googles center til beskyttelse af personlige oplysninger.
Google overholder de amerikanske Safe Harbor-principper om beskyttelse af personlige oplysninger vedrørende underretning, valg, videregivelse, sikkerhed, dataintegritet, adgang og håndhævelse og er tilmeldtdet amerikanske handelsministeriums Safe Harbor-program.
Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger, skal du endelig kontakte os på vores websted eller skrive til os på
Privacy Mattersc/o Google Inc.
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, California, 94043
USA
Indsamlede oplysninger og brug af disse
Vi tilbyder en lang række tjenester, som ikke kræver, at du registrerer dig for at åbne en konto eller afgiver personlige oplysninger. Dette gælder f.eks. Google-søgning. For at tilbyde hele vores udvalg af tjenester kan vi dog indsamle følgende former for oplysninger:
- Oplysninger, du angiver – Når du tilmelder dig en Google-konto eller anden Google-tjeneste, der kræver registrering, beder vi dig om personlige oplysninger (f.eks. navn, e-mail-adresse eller en kontoadgangskode). I forbindelse med bestemte tjenester, såsom vores annonceringsprogrammer, beder vi desuden om kreditkortoplysninger og andre oplysninger om betalingskonti, som vi opbevarer i krypteret form på sikre servere. I visse tilfælde kan vi kombinere de oplysninger, du indsender i forbindelse med din konto, med oplysninger fra andre Google-tjenester eller tredjeparter for at give dig den bedste oplevelse og forbedre vores tjenesters kvalitet. Ved bestemte tjenester kan vi give dig mulighed for at fravælge samkøring af disse oplysninger.
- Cookies – Når du besøger Google, sender vi en eller flere cookies – små filer, der indeholder en streng af tegn – til din computer. Disse filer identificerer din browser entydigt. Vi bruger cookies til at forbedre vores tjenesters kvalitet ved at gemme brugerindstillinger og spore brugertendenser, f.eks. med hensyn til, hvordan brugerne søger. Google bruger også cookies i sine annonceringstjenester for at hjælp annoncører og udgivere med at vise og styre annoncer på tværs af nettet. Vi kan placere en cookie i din browser, når du besøger et websted og ser eller klikker på en annonce, der leveres af Googles annonceringstjenester.
- Logoplysninger – Når du bruger Googles tjenester, registrerer vores servere automatisk de oplysninger, som din browser sender, når du besøger et websted. Disse serverlogs kan indeholde oplysninger, f.eks. din webanmodning, IP-adresse, browsertype, browsersprog, den dato og det tidspunkt, du anmodede, og en eller flere cookies, der entydigt identificerer din browser. For at beskytte dig mod svindel, phishing og andre uregelmæssigheder kan vi indsamle oplysninger om din interaktion med vores tjenester. De oplysninger, vi indsamler, vil udelukkende blive brugt til at spore og forhindre svindel eller andre uregelmæssigheder.
- Brugerkommunikation – Når du sender e-mails eller andre former for kommunikation til Google, kan vi beholde denne korrespondance med henblik på at behandle dine forespørgsler, besvare dine anmodninger og forbedre vores tjenester.
- Affilierede websteder – Vi tilbyder nogle af vores tjenester i samarbejde med andre websteder. De personlige oplysninger, du opgiver over for disse websteder, kan blive sendt til Google, for at tjenesten kan leveres. Vi behandler disse oplysninger i overensstemmelse med nærværende politik. De affilierede websteder kan følge en anden praksis med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger, og vi opfordrer dig til at gennemlæse deres politikker på området.
- Links – Google kan præsentere links i et format, som gør det muligt for os at registrere, om disse links er blevet fulgt. Vi bruger disse oplysninger til at forbedre kvaliteten af vores søgeteknologi, brugertilpassede indhold og annoncering. Yderligere oplysninger om links og omdirigerede webadresser findes under Ofte stillede spørgsmål.
- Andre websteder – Denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger gælder kun for Google-tjenester. Vi udøver ikke nogen kontrol over de websteder, der vises som søgeresultater eller links fra vores forskellige tjenester. Disse andre websteder kan placere deres egne cookies eller andre filer på din computer, indsamle data eller anmode om personlige oplysninger fra dig.
Google behandler udelukkende personlige oplysninger til de formål, der beskrives i denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger og/eller de ekstra bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med bestemte tjenester. Ud over ovennævnte kan formålene være:
- at tilbyde vores tjenester til brugere, herunder visning af brugertilpasset indhold og annoncering;
- revision, undersøgelse og analyse med henblik på at opretholde, beskytte og forbedre vores tjenester;
- at sikre vores netværks tekniske funktionalitet; samt
- at udvikle nye tjenester.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan vi behandler personlige oplysninger, ved at læse de ekstra bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger, der angives for de enkelte tjenester.
Google behandler personlige oplysninger på vores servere i USA og i andre lande. I visse tilfælde behandler vi personlige oplysninger på en server uden for dit hjemland. Vi behandler måske personlige oplysninger for at udbyde vores egne tjenester. I visse tilfælde kan vi behandle personlige oplysninger på vegne af og i henhold til instruktioner fra tredjepart, såsom vores annonceringspartnere.
Valg vedrørende personlige oplysninger
Når du tilmelder dig en bestemt tjeneste, som kræver registrering, beder vi dig om at angive personlige oplysninger. Hvis vi ønsker at bruge disse oplysninger til andre formål end dem, som de er beregnet til, vil vi først anmode om dit samtykke.
Hvis vi agter at bruge personlige oplysninger til andre formål end dem, der beskrives i nærværende politik til beskyttelse af personlige oplysninger og/eller i bemærkningerne vedrørende de enkelte tjenesters beskyttelse af personlige oplysninger, tilbyder vi dig en effektiv metode til at fravælge brugen af personlige oplysninger til disse andre formål. Vi indsamler eller bruger ikke følsomme oplysninger til andre formål end dem, der beskrives i nærværende politik og/eller i de ekstra bemærkninger vedrørende de enkelte tjenester, medmindre vi først har indhentet dit samtykke.
De fleste browsere er som standard indstillet til at acceptere cookies, men du kan nulstille browseren til at afvise alle cookies eller underrette dig, når der sendes en cookie. Visse Google-funktioner og -tjenester vil dog muligvis ikke fungere korrekt, hvis du ikke accepterer cookies.
Du kan vælge at fravælge Googles annoncevisnings-cookies på Googles indholdsnetværk på et hvilket som helst tidspunkt ved hjælp af DoubleClicks cookie-fravælgelse.
Du kan nægte at afgive personlige oplysninger i forhold til alle vores tjenester, men i så fald kan Google muligvis ikke tilbyde dig disse tjenester.
Deling af oplysninger
Google deler udelukkende personlige oplysninger med andre selskaber eller enkeltpersoner uden for Google under følgende begrænsede omstændigheder:
- Vi har dit samtykke. Vi kræver bevidst tilvalgt samtykke til deling af eventuelle følsomme personlige oplysninger.
- Vi fremlægger disse oplysninger over for vores datterselskaber, affilierede selskaber eller andre virksomheder eller personer, som vi har tillid til, med det formål at behandle personlige oplysninger på dine vegne. Vi kræver, at disse parter indvilger i at behandle oplysningerne som anført i vores instruktioner og i overensstemmelse med nærværende politik til beskyttelse af personlige oplysninger og eventuelle andre relevante fortroligheds- og sikkerhedsforanstaltninger.
- Vi mener i god tro, at adgang til samt brug, beskyttelse og blotlæggelse af disse oplysninger med rimelighed kan siges at være nødvendig for at (a) overholde gældende love, bestemmelser, juridiske processer og anmodninger fra det offentlige, som kan håndhæves, (b) håndhæve de gældende Servicevilkår, herunder undersøge mulige krænkelser heraf, (c) registrere, forebygge og på anden måde tage hånd om problemer vedrørende svindel, sikkerhed og teknik samt (d) beskytte Googles, Googles brugeres og offentlighedens rettigheder, ejendom og sikkerhed imod overhængende fare, således som påkrævet eller tilladt af gældende lovgivning.
Hvis Google inddrages i en fusion, overtagelse eller anden form for salg af alle eller dele af selskabets aktiver, vil vi sikre den fornødne underretning, før personlige oplysninger overdrages og underkastes en anden politik til beskyttelse af personlige oplysninger.
Vi kan dele bestemte dele af samlede, ikke-personlige oplysninger, med tredjepart, f.eks. antal brugere, der søgte efter en bestemt sætning, eller hvor mange brugere der klikkede på en bestemt annonce. Disse oplysninger identificerer ikke dig som enkeltperson.
Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende forvaltning og brug af personlige oplysninger, bedes du kontakte os på nedenstående adresse.
Sikring af oplysninger
Vi træffer alle relevante sikkerhedsforanstaltninger for at sikre oplysningerne mod uautoriseret adgang, uautoriseret ændring, afsløring og destruktion. Blandt disse foranstaltninger kan nævnes interne evalueringer af vores praksis med hensyn til indsamling, lagring og behandling af data og vores sikkerhedsforanstaltninger samt fysiske sikringstiltag beregnet til sikring imod uautoriseret adgang til systemer, hvor vi opbevarer personlige data.
Adgangen til personlige oplysninger begrænses til Google-medarbejdere, underleverandører og agenter, som har brug for at kende disse oplysninger for at udbyde, udvikle og forbedre vores tjenester. Disse personer er underlagt fortrolighedsforpligtelser og kan straffes, bl.a. i form af opsigelse og sagsanlæg, hvis de ikke overholder disse forpligtelser.
Dataintegritet
Google behandler udelukkende personlige oplysninger til de formål, de er indsamlet til, og i overensstemmelse med denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger eller eventuelle bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med bestemte tjenester. Vi evaluerer jævnligt vores praksis vedrørende indsamling, lagring og behandling af data for at sikre, at vi kun indsamler, lagrer og behandler de personlige oplysninger, der er nødvendige for at tilbyde og forbedre vores tjenester. Vi træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at de personlige oplysninger, vi behandler, er præcise, fuldstændige og aktuelle, men vi er afhængige af, at vores brugere opdaterer eller retter deres personlige oplysninger, når dette er nødvendigt.
Adgang til og opdatering af personlige oplysninger
Når du bruger Googles tjenester, gør vi vores yderste for at give dig adgang til dine personlige oplysninger og for enten at rette dem, hvis de er upræcise, eller slette dem på din anmodning, hvis de ikke kræves opbevaret i henhold til loven eller af hensyn til legitime forretningsformål. Vi beder de enkelte brugere om at identificere sig selv og udpege de oplysninger, som de anmoder om, at vi skal åbne for adgang til, rette eller fjerne, før vi behandler disse anmodninger, og vi kan nægte at behandle urimeligt mange gentagne anmodninger eller anmodninger, som er urimeligt systematiske, som kræver uforholdsmæssigt mange tekniske ressourcer, som bringer beskyttelsen af andres personlige oplysninger i fare, som er meget vanskelige at gennemføre (f.eks. anmodninger om oplysninger, der ligger på bånd med sikkerhedskopier), eller som der ellers ikke kræves adgang for. I alle tilfælde, hvor vi tilbyder adgang til og rettelse af oplysninger, gør vi det uden beregning, undtagen hvis det kræver en uforholdsmæssigt stor indsats. For nogle af vores tjenester gælder der forskellige procedurer vedrørende opnåelse af adgang til brugernes personlige oplysninger og rettelse eller sletning af disse. Vi anfører nærmere oplysninger om disse procedurer i de særlige bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger eller de ofte stillede spørgsmål vedrørende disse tjenester.
Håndhævelse
Google vurderer jævnligt, om denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger overholdes. Du er velkommen til at fremlægge spørgsmål eller bemærkninger vedrørende denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger eller Googles behandling af personlige oplysninger ved at kontakte os via dette websted eller ved at skrive til os på
Privacy Mattersc/o Google Inc.
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, California, 94043
USA
Når vi modtager formelle, skriftlige klager på denne adresse, er det Googles politik at kontakte den bruger, der klager, vedrørende hans eller hendes problem. Vi samarbejder med de relevante myndigheder på området, herunder de lokale myndigheder med ansvar for databeskyttelse, med henblik på at afhjælpe eventuelle klager vedrørende overførsel af personlige data, som ikke kan afhjælpes af Google og den enkelte bruger i fællesskab.
Ændringer af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger
Bemærk, at denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger kan blive ændret fra tid til anden. Vi forringer ikke dine rettigheder i henhold til denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke, og vi forventer, at de fleste af disse ændringer vil være minimale. Uanset hvad præsenterer vi eventuelle ændringer af politikken til beskyttelse af personlige oplysninger på denne side, og hvis der er tale om væsentlige ændringer, underretter vi dig mere direkte (ved visse tjenester underretter vi bl.a. om ændringer af politikken til beskyttelse af personlige oplysninger via e-mail). Hver version af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger identificeres øverst med sin gyldighedsdato, og vi vil også opbevare tidligere versioner af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger i et arkiv, så du kan gennemgå dem.
Hvis du har yderligere spørgsmål eller overvejelser om denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger, kan du kontakte os på et hvilket som helst tidspunkt via dette websted eller på
Privacy Mattersc/o Google Inc.
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, California, 94043
USA