Dette er en arkiveret udgave af vores privatlivspolitik. Vis den aktuelle version eller alle tidligere versioner.

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Sidst ændret: 3. oktober 2010 (vis arkiverede versioner)

Denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger gælder for alle produkter, tjenester og websteder, som leveres af Google Inc. eller dets datterselskaber eller tilknyttede virksomheder med undtagelse af Postini (Postinis politik til beskyttelse af personlige oplysninger). Fra tid til anden giver vi dig produktspecifikke bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger eller materialer til Hjælp, så du får en mere detaljeret beskrivelse af vores produkt.

Hvis du har spørgsmål til denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger, kan du kontakte os via vores websted eller skrive til os på

Privacy Matters
c/o Google Inc.
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, California, 94043
USA

Oplysninger, som vi indsamler, og hvordan vi bruger dem

Vi kan indsamle følgende oplysninger:

  • Oplysninger, som du angiver – Når du opretter en Google-konto, anmoder vi om dine personlige oplysninger. Vi kombinerer muligvis de oplysninger, som du indsender via din konto, med oplysninger fra andre Google-tjenester eller tredjeparter for at give dig en bedre oplevelse og for at forbedre kvaliteten af vores tjenester. I forbindelse med nogle tjenester har du mulighed for at fravælge, at disse oplysninger kombineres. Du kan bruge betjeningspanelet for Google for at få mere at vide om de oplysninger, der er knyttet til din konto. Hvis du bruger Googles tjenester sammen med din Google Apps-konto, tilbyder Google sådanne tjenester sammen med eller på vegne af din domæneadministrator. Din administrator har adgang til dine kontooplysninger, inklusive din e-mail. Se din domæneadministrators politik om beskyttelse af personlige oplysninger for at få flere oplysninger.
  • Cookies – Når du besøger Google, sender vi en eller flere cookies til din computer eller en anden enhed. Vi anvender cookies for at forbedre kvaliteten af vores tjeneste samt til lagring af brugerindstillinger, forbedring af søgeresultater og annonceudvælgelse og registrering af brugertendenser, f.eks. hvordan folk søger. Google anvender også cookies i sine annonceringstjenester for at hjælpe annoncører og udgivere med at levere og administrere annoncer på internettet og i Googles tjenester.
  • Logoplysninger – Når du åbner Google-tjenester via en browser, et program eller en anden klient, registrerer vores servere automatisk visse oplysninger. Disse serverlogfiler kan indeholde oplysninger såsom din webanmodning, din brug af en tjeneste, internetprotokoladresse, browsertype, browsersprog, dato og tidspunkt for din anmodning samt en eller flere cookies, der entydigt identificerer din browser eller din konto.
  • Brugerkommunikation – Når du sender e-mail eller anden kommunikation til Google, kan vi opbevare denne kommunikation for at behandle din forespørgsel, reagere på din anmodning og forbedre vores tjeneste. Når du sender og modtager sms-beskeder til eller fra en af vores tjenester, der tilbyder sms-funktioner, kan vi indsamle og opbevare oplysninger, der er knyttet til disse beskeder, f.eks. telefonnummer, det telefonselskab, der er tilknyttet telefonnummeret, beskedens indhold og dato og tidspunkt for transaktionen. Vi kan bruge din e-mail-adresse til at kommunikere med dig om vores tjenester.
  • Tilknyttede Google-tjenester på andre websteder – Vi tilbyder nogle af vores tjenester på eller via andre websteder. Personlige oplysninger, som du oplyser på disse websteder, kan blive sendt til Google, så tjenesten kan leveres. Vi behandler sådanne oplysninger i henhold til denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger.
  • Tredjepartsprogrammer – Google kan tilbyde tredjepartsprogrammer, f.eks. gadgets eller udvidelser, i sine tjenester. De oplysninger, der indsamles af Google, når du aktiverer et tredjepartsprogram, behandles i henhold til denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger.  Oplysninger, der indsamles af tredjepart, behandles i henhold til dennes politik til beskyttelse af personlige oplysninger.
  • Placeringsdata – Google tilbyder placeringstjenester såsom Google Maps og Latitude. Hvis du bruger disse tjenester, kan Google modtage oplysninger om din aktuelle placering (f.eks. som GPS-signaler, der sendes via en mobilenhed) eller oplysninger, der kan bruges til at registrere en omtrentlig placering (f.eks. celle-id).
  • Entydigt applikationsnummer – Visse tjenester, f.eks. Google Toolbar, indeholder et entydigt applikationsnummer, der ikke knyttes til dig eller din konto. Dette nummer sendes sammen med oplysninger om din installation (f.eks. operativsystem, version) til Google, når du installerer eller afinstallerer tjenesten, når den med mellemrum kontakter vores servere (f.eks. for at anmode om automatiske opdateringer af softwaren).
  • Andre websteder – Denne Politik til beskyttelse af personlige oplysninger gælder kun for Googles tjenester. Vi kontrollerer ikke websteder, der vises i søgeresultater, websteder, der indeholder Google-programmer, -produkter eller -tjenester, eller links, der findes i vores forskellige tjenester. Disse andre websteder kan placere deres egne cookies eller andre filer på din computer, indsamle data eller anmode dig om personlige oplysninger.

Herudover kan vi bruge de indsamlede oplysninger til at:

  • levere, vedligeholde, beskytte og forbedre vores tjenester (herunder annonceringstjenester) og udvikle nye tjenester samt
  • beskytte Googles rettigheder eller ejendom eller brugere.

Hvis vi anvender disse oplysninger på en anden måde, end til det formål som de oprindeligt blev indsamlet til, beder vi dig om samtykke først.

Google behandler personlige oplysninger på vores servere i USA og i andre lande. I visse tilfælde behandler vi personlige oplysninger uden for dit hjemland.

Valg

Du kan anvende Google-betjeningspanelet til at få vist og administrere de oplysninger, der er gemt på din Google-konto.

De fleste browsere er konfigureret til at acceptere cookies, men du kan nulstille din browser til at afvise alle cookies eller til at meddele, når der sendes cookies. Visse Google-funktioner og -tjenester vil dog muligvis ikke fungere korrekt, hvis du har deaktiveret cookies.

Google anvender DoubleClicks annonceringscookies på AdSenses partnerwebsteder og visse Google-tjenester for at hjælpe annoncører og udgivere med at levere og administrere annoncer på internettet. Du kan få vist og administrere dine annoncepræferencer i forbindelse med denne cookie ved at gå til Annoncepræferencemanager. Derudover kan du altid fravælge DoubleClicks cookies ved hjælp af DoubleClicks fravælgelsescookie.

Informationsdeling

Google deler kun personlige oplysninger med andre virksomheder eller enkeltpersoner uden for Google under disse særlige omstændigheder:

  • Vi har dit samtykke. Vi kræver aktivt tilvalg af deling af følsomme personlige oplysninger.
  • Vi leverer disse oplysninger til vores datterselskaber, tilknyttede virksomheder eller andre pålidelige virksomheder eller personer med det formål at behandle personlige oplysninger på vores vegne. Vi kræver, at disse parter accepterer at behandle disse oplysninger baseret på vores instruktioner og i overensstemmelse med denne Politik til beskyttelse af personlige oplysninger og andre fornødne fortroligheds- og sikkerhedsforanstaltninger.
  • Det er vores overbevisning, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af sådanne oplysninger er nødvendig for at (a) overholde gældende lovgivning, regulering, retsskridt eller retskraftige anmodninger fra offentlige myndigheder, (b) håndhæve gældende Servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser, (c) opdage, forhindre eller på anden måde håndtere bedrageri og sikkerhedsmæssige eller tekniske problemer eller (d) beskytte mod overtrædelser af Googles, brugernes eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed som krævet eller tilladt af loven.

Hvis Google bliver involveret i fusion, opkøb eller anden form for salg af alle eller dele af sine aktiver, vil vi sikre fortroligheden af alle personlige oplysninger, der er involveret i sådanne transaktioner, og give besked, før personlige oplysninger overføres og bliver underlagt andre politikker til beskyttelse af personlige oplysninger.

Informationssikkerhed

Vi tager fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til eller ændring, offentliggørelse eller destruktion af data. Dette omfatter intern gennemgang af vores fremgangsmåder til dataindsamling, lagring og behandling og sikkerhedsforanstaltninger, herunder korrekt kryptering og fysiske sikkerhedsforanstaltninger, for at forhindre uautoriseret adgang til systemer, hvor vi lagrer personlige data.

Vi begrænser adgangen til personlige oplysninger til Googles medarbejdere, underleverandører og agenter, der har behov for kendskab til disse oplysninger for at kunne behandle dem på egne vegne. Disse enkeltpersoner er underlagt fortrolighedsforpligtelser og kan straffes med bl.a. opsigelse og retsforfølgelse, hvis de ikke overholder disse forpligtelser.

Adgang til og opdatering af personlige oplysninger

Når du bruger tjenester fra Google, forsøger vi på bedste vis og i god tro at give dig adgang til dine personlige oplysninger og mulighed for at ændre disse data, hvis de er unøjagtige, eller for at vi sletter disse data på din anmodning, hvis de ikke på anden måde skal bevares i henhold til lovgivning eller på grund af lovlige erhvervsmæssige formål. Vi beder de enkelte brugere om at identificere sig selv og de oplysninger, som brugeren anmoder om at få adgang til, ændre eller fjerne, før behandlingen af sådanne anmodninger, og vi kan afvise at behandle anmodninger, der er urimeligt gentagende eller systematiske, kræver uforholdsmæssig teknisk indgriben, der kan skade beskyttelsen af andres personlige oplysninger, eller som vil være meget upraktiske (f.eks. anmodninger om oplysninger, der er lagret på bånd med sikkerhedskopier) eller andet, hvor adgang ikke er påkrævet. I de tilfælde, hvor vi giver adgang til og mulighed for ændring af oplysninger, yder vi denne service gratis, undtagen hvis det ville kræve en uforholdsmæssig stor indsats. På grund af den måde, vi leverer visse tjenester på, kan det tage et stykke tid, før de ekstra kopier af de oplysninger, som du sletter, vil blive slettet fra vores aktive servere, og de kan forblive i vores systemer som sikkerhedskopier. Se tjenestens Hjælp for at få flere oplysninger.

Håndhævelse

Google overholder de amerikanske Safe Harbor-principper for beskyttelse af personlige oplysninger, herunder principper om meddelelse, valg, videregivelse, sikkerhed, dataintegritet, adgang og håndhævelse, og Google er registreret i det amerikanske handelsministeriums Safe Harbor-program.

Google gennemgår jævnligt sin egen overholdelse af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Når vi modtager formelle skriftlige klager, kontakter Googles altid afsenderen angående hans eller hendes problemstilling. Vi samarbejder med de relevante lovgivende myndigheder, herunder lokale databeskyttelsesmyndigheder, om at løse klager vedrørende overførslen af personlige data, der ikke kan løses mellem Google og en enkeltperson.

Ændringer af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Bemærk, at denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger kan ændres fra tid til anden. Vi reducerer ikke dine rettigheder i henhold til denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke. Vi oplyser dig om eventuelle ændringer af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger på denne side, og hvis ændringerne er væsentlige, vil vi gøre opmærksom på dem på en mere iøjnefaldende måde (for visse tjenester oplyser vi bl.a. om ændringer i politikker til beskyttelse af personlige oplysninger via e-mail). Vi opbevarer også tidligere versioner af denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger i et arkiv, så du har adgang til dem.