Sådan anvender Google cookies

En cookie er et lille stykke tekst, der sendes til din browser fra et website, du besøger. Den hjælper websitet med at huske oplysninger om dit besøg, hvilket kan gøre websitet mere nyttigt for dig og dit næste besøg nemmere.

Vi bruger f.eks. cookies til at huske dit foretrukne sprog, til at gøre de annoncer, du får vist, mere relevante for dig, til at tælle, hvor mange besøgende vi har på en side, til at hjælpe dig med at tilmelde dig vores tjenester, til at beskytte dine data og til at huske dine annonceindstillinger.

Denne side beskriver de cookietyper, Google bruger. Den beskriver også, hvordan Google og vores partnere bruger cookies i annoncering. I privatlivspolitikken kan du se, hvordan vi værner om dit privatliv i vores brug af cookies og andre oplysninger.

Typer af cookies, som Google anvender

Nogle af eller alle de cookies, der er beskrevet nedenfor, kan blive gemt i din browser. Hvis du selv vil bestemme, hvordan cookies anvendes, kan du nægte at bruge visse cookies i Google-indstillingerne for tilpasning ved at gå til g.co/privacytools. Du kan også administrere cookies i din browser (det er ikke sikkert, at denne visning er tilgængelig i alle browsere til mobilenheder). Hvis du f.eks. bruger Google Chrome som din browser, kan du gå til chrome://settings/cookies.

Funktionalitet

Cookies, der anvendes til at levere funktioner, giver brugerne mulighed for at interagere med en tjeneste eller et website for at få adgang til funktioner, der er fundamentale for den pågældende tjeneste. De ting, der anses som fundamentale for tjenesten, omfatter præferencer som f.eks. brugerens valg af sprog, produktoptimeringer, der er med til at vedligeholde og forbedre en tjeneste, og opbevaring af oplysninger, der er relateret til en brugers session, f.eks. indholdet i en indkøbskurv.

Nogle cookies anvendes til at huske en brugers præferencer. F.eks. har de fleste, der bruger Google-tjenester, en cookie ved navn "NID" i deres browser. Denne cookie indeholder et unikt id, som bruges til at huske dine præferencer og andre oplysninger, såsom dit foretrukne sprog, antallet af søgeresultater, der skal vises på en resultatside (f.eks. 10 eller 20), og om du vil aktivere Googles filter til Beskyttet søgning. Hver NID-cookie udløber, seks måneder efter brugeren sidst brugte den. En cookie ved navn "VISITOR_INFO1_LIVE" fungerer på en lignende måde for YouTube og anvendes også til at registrere og løse problemer med tjenesten.

YouTube bruger "PREF"-cookien til at gemme oplysninger som f.eks. en brugers foretrukne sidekonfiguration og afspilningspræferencer såsom autoplay, blanding af indhold og størrelsen på afspilleren. For YouTube Music omfatter disse præferencer lydstyrken, gentaget afspilning og autoplay. Denne cookie udløber, otte måneder efter brugeren sidst brugte den.

Nogle cookies anvendes til at vedligeholde og forbedre en brugers oplevelse i en specifik browsersession. YouTube bruger f.eks. "YSC" til at huske brugerinput og tilknytte en brugers handlinger. Denne cookie gælder kun, så længe brugeren holder browseren åben. Cookien "pm_sess" er også med til at opretholde en brugers browsersession og gælder i 30 minutter.

Nogle cookies forbedrer effektiviteten af Google-tjenester. F.eks. forbedrer "CGIC" leveringen af søgeresultater ved automatisk at fuldføre søgeforespørgsler på baggrund af brugerens startinput. Denne cookie gælder i seks måneder.

Sikkerhed

Cookies, der anvendes til sikkerhed, godkender brugere, forhindrer svindel og beskytter brugerne, når de interagerer med en tjeneste.

Nogle cookies anvendes til at godkende brugere. De er med til at sikre, at det kun er ejeren af en konto, som kan få adgang til den pågældende konto. F.eks. indeholder cookien "SID" og cookien "HSID" digitalt signerede og krypterede fortegnelser af en brugers Google-konto-id og tidspunktet for seneste login. Kombinationen af disse cookies giver os mulighed for at blokere mange typer angreb, f.eks. forsøg på at stjæle indholdet i formularer, som indsendes i Google-tjenester.

Nogle cookies anvendes til at forhindre spam, svindel og misbrug. F.eks. sørger cookien "pm_sess" og cookien "YSC" for, at anmodninger i en browsersession foretages af brugeren og ikke af andre websites. Begge cookies forhindrer skadelige websites i at foretage handlinger, uden at brugeren ved det, og som var de den pågældende bruger.

Analyse

Cookies, der anvendes til analyseformål, hjælper med at indsamle data, der giver tjenester mulighed for at forstå, hvordan brugerne interagerer med en given tjeneste. Tjenesterne kan bruge disse data til både at forbedre indhold og udvikle bedre funktioner, der giver brugeren en bedre oplevelse.

Nogle cookies hjælper websites med at forstå, hvordan de besøgende bruger deres ejendomme. F.eks. anvender Google Analytics, der er et Google-produkt, som hjælper website- og appejere med at forstå, hvordan besøgende bruger en tjeneste, en række cookies til at indsamle oplysninger og rapportere brugsstatistik for et website uden personligt at identificere individuelle besøgende over for Google. "_ga" er den cookie, der hovedsageligt anvendes af Google Analytics. "_ga" giver en tjeneste mulighed for at skelne mellem enkelte brugere og gælder i to år. Den anvendes af ethvert website, der implementerer Google Analytics, herunder Google-tjenester.

Google-tjenester anvender også analyserelaterede cookies som disse samt andre såsom "NID" i Google Søgning og "VISITOR_INFO1_LIVE" på YouTube.

Annoncering

Google bruger cookies til annoncering, herunder til at vise og gengive annoncer, tilpasse annoncer (afhængigt af dine annonceindstillinger på g.co/adsettings), begrænse antallet af gange en annonce vises til en bruger, ignorere annoncer, du har valgt ikke at se flere af, og måle effektiviteten af annoncer.

  • "ANID" bruges til disse formål for at vise Google-annoncer i Google-tjenester til brugere, der er logget ind
  • "NID" bruges til disse formål for at vise Google-annoncer i Google-tjenester til brugere, der ikke er logget ind
  • "IDE" bruges til disse formål for at vise Google-annoncer på websites, der ikke er Google-websites

Andre Google-tjenester som f.eks. YouTube kan også bruge disse cookies og cookies såsom "VISITOR_INFO1_LIVE" til at vise mere relevante annoncer.

Hvis du har aktiveret personligt tilpassede annoncer, anvendes "ANID" til at huske denne indstilling. Cookien gælder i 13 måneder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Storbritannien (UK) og i 24 måneder alle andre steder. Hvis du har deaktiveret personligt tilpassede annoncer, anvendes "ANID" til at gemme den pågældende indstilling indtil 2030. "NID" udløber, 6 måneder efter brugeren sidst brugte den. "IDE" gælder i 13 måneder i EØS, Schweiz og Storbritannien og i 24 måneder alle andre steder.

Nogle cookies, der anvendes til annoncering, er beregnet til brugere, der logger ind for at benytte Google-tjenester. F.eks. anvendes "DSID" til at identificere en bruger, som er logget ind, på websites, der ikke er Google-websites, og til at huske, om brugeren har tilladt annoncetilpasning. Den gælder i to uger.

Googles annonceplatform giver virksomheder mulighed for at annoncere i Google-tjenester og på websites, der samarbejder med Google, men ikke er Google-websites.

Nogle cookies gør det muligt for Google at vise annoncer på tredjepartswebsites, og disse angives på domænet for det website, du besøger. F.eks. giver "_gads" websites mulighed for at vise Google-annoncer, herunder personligt tilpassede annoncer. Cookies, der starter med "_gac_", stammer fra Google Analytics og bruges af annoncører til at måle brugeraktivitet og effektiviteten af annoncørernes annoncekampagner. "_gads"-cookien gælder i 13 måneder, mens _gac_"-cookies gælder i 90 dage.

Nogle cookies bruges til at måle effektiviteten af annoncer og kampagner samt konverteringsraterne for Google-annoncer på det website, du besøger. F.eks. stammer cookies, der starter med "_gcl_", fra Google Analytics. Deres hovedformål er at hjælpe annoncører med at afgøre, hvor mange gange brugere, der klikker på annoncørernes annoncer, ender med at udføre en handling på annoncørernes website, f.eks. at foretage et køb. Cookies, der bruges til at måle konverteringsrater, anvendes ikke til at tilpasse annoncer. "_gcl_"-cookies gælder i 90 dage.

Tilpasning

Cookies, der bruges til tilpasning, forbedrer brugerens oplevelse ved at levere personligt tilpasset indhold og personligt tilpassede funktioner.

Afhængigt af dine indstillinger på g.co/privacytools kan nogle cookies bruges til at give bedre anbefalinger i en tjeneste. F.eks. muliggør "VISITOR_INFO1_LIVE" personligt tilpassede anbefalinger på YouTube på baggrund af tidligere visninger og søgninger. Og "NID" muliggør tilpassede funktioner til autofuldførelse i Søgning, når brugerne begynder at indtaste søgetermer. Disse cookies udløber, seks måneder efter brugeren sidst brugte dem.

Administration af cookies i din browser

De fleste browsere giver dig mulighed for at rydde cookies og browserdata samt administrere, hvordan cookies angives og anvendes, når du bruger nettet. Din browser har muligvis også indstillinger, du kan bruge til at administrere cookies for hver enkelt website. F.eks. kan du slette eksisterende cookies, tillade eller blokere alle cookies og angive cookiepræferencer for websites i Google Chromes indstillinger. Google Chrome har også inkognitotilstand, der ikke gemmer din Chrome-historik over de websites, du har besøgt, eller dine cookies på din enhed, når du har lukket alle inkognitovinduer.

Google-apps
Hovedmenu