Googles privatlivspolitik
Når du bruger vores tjenester, betror du os dine oplysninger. Vi forstår, at det er et stort ansvar og arbejder hårdt på at beskytte dine oplysninger og give dig kontrol over dem.
Denne privatlivspolitik er beregnet som en hjælp til at forstå, hvilke oplysninger vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvordan du kan opdatere, administrere, eksportere og slette dine oplysninger.
Hvis EU's eller Storbritanniens databeskyttelseslovgivning gælder for behandlingen af dine oplysninger, kan du gennemgå afsnittet om krav i Europa nedenfor for at få flere oplysninger om dine rettigheder og Googles overholdelse af disse love.
Privatlivstjek
Vil du gerne ændre dine privatlivsindstillinger?
Gyldig fra 15. november 2023 | Arkiverede versioner | Download PDF
Vi udvikler en række tjenester, der dagligt hjælper millioner af mennesker med at udforske og interagere med verden på nye måder. Blandt vores tjenester finder du:
- Google-apps, -websites og -enheder som f.eks. Søgning, YouTube og Google Home
- Platforme som f.eks. Chrome-browseren og Android-operativsystemet
- Produkter, der er integreret i tredjepartsapps og -websites som f.eks. annoncer, analysedata og integrerede kort fra Google Maps
Du kan bruge vores tjenester til at administrere din privatlivsbeskyttelse. Du kan f.eks. oprette en Google-konto, hvis du vil skabe og administrere indhold som f.eks. mail og fotos eller se mere relevante søgeresultater. Du kan også bruge mange Google-tjenester, når du ikke er logget ind eller ikke har en konto, f.eks. søge på Google eller se YouTube-videoer. Du kan også vælge at bruge internettet via en privat browsertilstand, f.eks. inkognitotilstand i Chrome. Du kan i alle vores tjenester ændre dine privatlivsindstillinger og dermed styre, hvordan dine oplysninger bruges.
For at hjælpe med at forklare tingene så tydeligt som muligt har vi tilføjet eksempler, forklarende videoer og definitioner i forbindelse med søgeord. Hvis du har spørgsmål om denne privatlivspolitik, kan du kontakte os.
Oplysninger, som Google indsamler
Vi vil gerne have, at du forstår, hvilke typer oplysninger vi indsamler, når du bruger vores tjenester.
Vi indsamler oplysninger for at levere bedre tjenester til vores brugere – lige fra at finde ud af grundlæggende ting, som f.eks. hvilket sprog du taler, til mere komplekse ting, som f.eks. hvilke annoncer du synes er mest nyttige, hvilke brugere der betyder mest for dig online , eller hvilke YouTube-videoer du måske vil kunne lide. Hvilke oplysninger Google indsamler, og hvilke oplysninger der bruges, afhænger af, hvordan du bruger vores tjenester, og hvordan du administrerer dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger.
Når du ikke er logget ind på en Google-konto, gemmer vi de oplysninger, vi indsamler, med unikke id'er, der er knyttet til den browser, app eller enhed du bruger. Det gør det bl.a. muligt for os at bibeholde dine præferencer i alle browsersessioner såsom dit foretrukne sprog, eller om du vil have vist mere relevante søgeresultater eller annoncer baseret på din aktivitet.
Når du er logget ind, indsamler vi også oplysninger, som vi gemmer på din Google-konto. Vi behandler disse oplysninger som personlige oplysninger.
Ting, som du opretter eller leverer til os
Når du opretter en Google-konto, leverer du personoplysninger til os – herunder dit navn og en adgangskode. Du kan også vælge at føje et telefonnummer eller betalingsoplysninger til din konto. Selv hvis du ikke er logget ind på en Google-konto, kan du vælge at levere oplysninger til os – f.eks. en mailadresse, du kan bruge til kommunikation med Google, eller på hvilken du kan modtage opdateringer om vores tjenester.
Vi indsamler også det indhold, du opretter, uploader eller modtager fra andre, når du bruger vores tjenester. Det omfatter f.eks. mails, du skriver og modtager, fotos og videoer, du gemmer, dokumenter og regneark, du opretter, og kommentarer, du skriver til YouTube-videoer.
Oplysninger, vi indsamler, når du bruger vores tjenester
Dine apps, browsere og enheder
Vi indsamler oplysninger om de apps, browsere og enheder, du bruger til at få adgang til Google-tjenester. Dette hjælper os med at levere funktioner som f.eks. automatiske produktopdateringer og dæmpning af lysstyrken på din skærm, hvis batteriet er ved at løbe tørt.
Blandt de oplysninger, vi indsamler, er unikke id'er, browsertype og indstillinger, enhedstype og indstillinger, operativsystem, oplysninger om mobilnetværk, herunder navn på mobilselskab og telefonnummer samt appens versionsnummer. Vi indsamler også oplysninger om interaktionen i dine apps, browsere og enheder med vores tjenester, herunder IP-adresse, nedbrudsrapporter, systemaktivitet og dato, klokkeslæt og henvisningsadresse for din anmodning.
Vi indsamler disse oplysninger, når en Google-tjeneste på din enhed kontakter vores servere, f.eks. når du installerer en app fra Play Butik, eller når en tjeneste tjekker, om der er automatiske opdateringer. Hvis du bruger en Android-enhed med Google-apps, kontakter din enhed jævnligt Googles servere for at levere oplysninger om din enhed og forbindelse til vores tjenester. Disse oplysninger omfatter f.eks. din enhedstype, navnet på mobilselskabet, nedbrudsrapporter, hvilke apps du har installeret og, afhængigt af din enheds indstillinger, andre oplysninger om, hvordan du bruger din Android-enhed.
Din aktivitet
Vi indsamler oplysninger om din aktivitet i vores tjenester. Denne type oplysninger bruges f.eks. til at anbefale en YouTube-video, som du måske vil kunne lide. De aktivitetsoplysninger, vi indsamler, kan bl.a. omfatte:
- Ord, du søger på
- Videoer, du ser
- Visninger og interaktioner med indhold og annoncer
- Tale- og lydoplysninger
- Købsaktivitet
- Brugere, du kommunikerer eller deler indhold med
- Aktivitet på tredjepartswebsites og apps, der anvender vores tjenester
- Browserhistorik i Chrome, som du har synkroniseret med din Google-konto
Hvis du bruger vores tjenester til at foretage og modtage opkald eller sende og modtage beskeder, indsamler vi muligvis logfiler med oplysninger om opkald og beskeder, f.eks. dit telefonnummer, nummer på telefonen, der foretager opkaldet, nummer på telefonen, der modtager opkaldet, numre til viderestilling, afsender og modtagers mailadresse, klokkeslæt og dato for opkald og beskeder, opkaldsvarighed, routing-oplysninger samt typer og antal af opkald og beskeder.
På din Google-konto kan du finde og administrere aktivitetsoplysninger, der er gemt på din konto.
Dine placeringsoplysninger
Vi indsamler oplysninger om din placering, når du bruger vores tjenester. Det hjælper os med at levere funktioner som f.eks. rutevejledninger, søgeresultater for ting i nærheden af dig og annoncer, der er baseret på din generelle lokation.
Din placering kan registreres med varierende nøjagtighed ved hjælp af:
- GPS og andre sensordata fra din enhed
- IP-adresse
- Aktivitet på Google-tjenester, f.eks. dine søgninger og de lokationer, du navngiver, som f.eks. dit hjem og dit arbejde
- Oplysninger om ting i nærheden af din enhed som f.eks. Wi-Fi-adgangspunkter, mobilmaster og Bluetooth-aktiverede enheder
De typer af lokationsdata, vi indsamler, og hvor længe vi gemmer dem, afhænger til dels af dine enheds- og kontoindstillinger. Du kan f.eks. slå din Android-enheds lokation til eller fra ved hjælp af appen Indstillinger på enheden. Du kan også aktivere Lokationshistorik, hvis du vil oprette et privat kort over, hvor du tager hen med de enheder, hvor du er logget ind. Hvis din indstilling for Web- og appaktivitet er aktiveret, bliver dine søgninger og anden aktivitet på Google-tjenester gemt på din Google-konto. Dette gælder muligvis også lokationsoplysninger. Få flere oplysninger om, hvordan vi bruger lokationsoplysninger.
I nogle tilfælde indsamler Google også oplysninger om dig fra offentligt tilgængelige kilder. Hvis dit navn f.eks. vises i en lokal avis, indekserer Googles søgemaskine muligvis artiklen og viser den til andre, hvis de søger efter dit navn. Vi kan også indsamle oplysninger om dig fra betroede partnere som f.eks. indekstjenester, der leverer virksomhedsoplysninger til os, som vises i Googles tjenester, marketingpartnere, som leverer oplysninger til os om potentielle kunder til vores virksomhedstjenester, og sikkerhedspartnere, som leverer oplysninger til os for at beskytte mod misbrug. Vi modtager også oplysninger fra annonceringspartnere for at levere annoncerings- og researchtjenester på deres vegne.
Vi bruger forskellige teknologier til at indsamle og gemme oplysninger, herunder cookies, pixeltags, lokal lagring som f.eks. weblagring i browsere eller datacacher i apps, databaser og serverlogfiler.
Hvorfor indsamler Google data?
Vi bruger data til at skabe bedre tjenester
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler i alle vores tjenester, til følgende formål:
Levering af vores tjenester
Vi bruger dine oplysninger til at levere vores tjenester, f.eks. behandle de ord, du søger på, for at kunne levere resultater eller hjælpe dig med at dele indhold ved at foreslå modtagere blandt dine kontaktpersoner.
Vedligehold og forbedring af vores tjenester
Vi bruger også dine oplysninger til at sikre, at vores tjenester virker efter hensigten – f.eks. ved at registrere nedbrud eller finde og rette problemer, som du rapporterer til os. Og vi bruger dine oplysninger til at foretage forbedringer af vores tjenester – f.eks. forstå, hvilke søgetermer der oftest staves forkert, så vi kan forbedre stavekontrollen i vores tjenester.
Udvikling af nye tjenester
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler i eksisterende tjenester, til at hjælpe os med at udvikle nye tjenester. Det hjalp os f.eks. med designet og lanceringen af Google Fotos, at vi havde forståelse for, hvordan brugere organiserede deres fotos i Picasa, som var Googles første fotoapp.
Levering af tilpassede tjenester, herunder indhold og annoncer
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler, til at tilpasse vores tjenester til dig, herunder levere anbefalinger, tilpasset indhold og tilpassede søgeresultater. Sikkerhedstjek leverer f.eks. sikkerhedstips, der er tilpasset den måde, du bruger Google-produkter på. Og Google Play bruger oplysninger som f.eks. apps, du allerede har installeret, og videoer, du har set på YouTube, til at foreslå nye apps, du måske vil kunne lide.
Afhængigt af hvilke indstillinger du har angivet, viser vi dig muligvis også personligt tilpassede annoncer baseret på dine interesser. Hvis du f.eks. søger efter "mountainbikes", vil du muligvis se annoncer for sportsudstyr på YouTube. I Mit annoncecenter kan du administrere, hvilke oplysninger vi anvender til at vise dig annoncer.
- Vi viser dig ikke tilpassede annoncer baseret på følsomme kategorier som f.eks. etnicitet, religion, seksuel orientering eller helbred.
- Vi viser dig ikke personligt tilpassede annoncer baseret på dit indhold i Drev, Gmail eller Fotos.
- Vi deler ikke oplysninger, der identificerer dig personligt – f.eks. dit navn eller din mailadresse – med annoncører, medmindre du beder os om det. Hvis du f.eks. ser en annonce for en blomsterbutik i nærheden og trykker på knappen "Tryk for at ringe", forbinder vi dit opkald og deler muligvis dit telefonnummer med blomsterbutikken.
Måling af effektivitet
Vi bruger data til analyse og måling for at forstå, hvordan vores tjenester bruges. Vi kan f.eks. analysere data om dine besøg på vores websites for at optimere produktdesignet. Og vi bruger også data om de annoncer, du interagerer med, for at hjælpe annoncører med at forstå effektiviteten af deres annoncekampagner. Vi bruger en række værktøjer til at gøre dette, herunder Google Analytics. Når du besøger websites eller anvender apps, der bruger Google Analytics, kan en Google Analytics-kunde vælge at koble oplysninger om din aktivitet fra det pågældende website eller den pågældende app til aktivitet fra andre websites eller apps, der bruger vores annoncetjenester.
Kommunikation med dig
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler, som f.eks. din mailadresse, til at interagere med dig direkte. Vi kan f.eks. sende dig en underretning, hvis vi registrerer mistænkelig aktivitet som f.eks. et forsøg på at logge ind på din Google-konto fra en usædvanlig placering. Vi kan også give dig besked om kommende ændringer eller forbedringer i vores tjenester. Og hvis du kontakter Google, beholder vi en registrering af din anmodning for at hjælpe med at løse eventuelle problemer, du bliver udsat for.
Beskyttelse af Google, vores brugere og offentligheden
Vi bruger oplysninger til at forbedre sikkerheden og pålideligheden af vores tjenester. Dette omfatter registrering, forebyggelse og reaktioner på bedrageri, misbrug, sikkerhedsrisici og tekniske problemer, der kunne skade Google, vores brugere eller offentligheden.
Vi bruger forskellige teknologier til at behandle dine oplysninger med disse formål. Vi bruger automatiske systemer, der analyserer dit indhold for at give dig ting som f.eks. tilpassede søgeresultater, tilpassede annoncer eller andre funktioner, der er skræddersyet til den måde, du bruger vores tjenester på. Og vi analyserer dit indhold for at hjælpe os med at registrere misbrug som f.eks. spam, malware og ulovligt indhold. Vi bruger også algoritmer til at genkende mønstre i data. Google Oversæt hjælper f.eks. folk med at kommunikere på tværs af sprog ved at registrere almindelige sprogmønstre i fraser, som du beder tjenesten om at oversætte.
Vi kan kombinere de oplysninger, vi indsamler blandt vores tjenester og på tværs af dine enheder, med de formål, der beskrives ovenfor. Hvis du f.eks. ser videoer med guitarister på YouTube, får du muligvis vist en annonce for guitarundervisning på et website, der bruger vores annonceprodukter. Afhængigt af dine kontoindstillinger knyttes dine aktiviteter på andre websites og i andre apps muligvis til dine personlige oplysninger for at forbedre Googles tjenester og de annoncer, der leveres af Google.
Hvis andre brugere har din mailadresse eller andre oplysninger, der identificerer dig, kan vi vise dem offentligt tilgængelige Google-kontooplysninger som f.eks. dit navn og dit foto. Dette hjælper f.eks. brugere med at identificere en mail, der kommer fra dig.
Vi beder om dit samtykke, før vi bruger dine oplysninger til et formål, der ikke er dækket i denne privatlivspolitik.
Dine indstillinger for privatlivsbeskyttelse
Du har mulighed for at foretage valg i forhold til, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvordan de bruges
Denne sektion beskriver vigtige kontrolelementer for administration af din privatlivsbeskyttelse i vores tjenester. Du kan også se Privatlivstjek, som giver mulighed for at gennemgå og ændre vigtige indstillinger for privatlivsbeskyttelse . Ud over disse værktøjer tilbyder vi også specifikke indstillinger for privatlivsbeskyttelse i vores produkter. Du kan få flere oplysninger i vores oversigt over privatlivsindstillinger for Google-produkter.
Administration, gennemgang og opdatering af dine oplysninger
Når du er logget ind, kan du altid gennemgå og opdatere oplysninger ved at besøge de tjenester, du bruger. Fotos og Drev er f.eks. begge designet til at hjælpe dig med at administrere specifikke typer af indhold, du har gemt med Google.
Vi har også skabt et sted til dig, hvor du kan gennemgå og styre, hvilke oplysninger der gemmes på din Google-konto. Din Google-konto omfatter:
Privatlivsbeskyttelse
Aktivitetsadministration
Bestem selv, hvilke typer aktivitet du vil gemme på din konto. Hvis du f.eks. har aktiveret YouTube-historik, bliver de videoer, du ser, og de ting, du søger efter, gemt på din konto, så du kan få bedre anbefalinger og fortsætte, hvor du slap. Hvis du har aktiveret Web- og appaktivitet, bliver dine søgninger og din aktivitet på andre Google-tjenester gemt på din konto, så du kan få mere tilpassede brugeroplevelser, f.eks. hurtigere søgning og mere relevante anbefalinger til apps og indhold. Web- og appaktivitet har også en underindstilling, der giver dig mulighed for at administrere, hvorvidt oplysninger om din aktivitet på andre websites, apps og enheder, som bruger Google-tjenester, f.eks. apps, du installerer og bruger på Android-enheder, gemmes på din Google-konto og anvendes til at forbedre Google-tjenester.
Gå til Aktivitetsadministration
Annonceindstillinger
Administrer dine præferencer om de annoncer, der vises til dig på Google, på websites og i apps, der viser annoncer i partnerskab med Google. Du kan ændre dine interesser, vælge om dine personlige oplysninger bruges til at gøre annoncer mere relevante for dig og slå bestemte annoncetjenester til eller fra.
Om dig
Du kan administrere personoplysninger på din Google-konto og styre, hvem der kan se de pågældende oplysninger i de forskellige Google-tjenester.
Delte anbefalinger
Vælg, om dit navn og foto skal vises ud for din aktivitet som f.eks. anmeldelser og anbefalinger, der vises i annoncer.
Websites og apps, der anvender Google-tjenester
Administrer de oplysninger, som websites og apps, der bruger Google-tjenester, f.eks. Google Analytics, kan dele med Google, når du besøger eller interagerer med deres tjenester.
Gå til Sådan bruger Google oplysninger fra websites eller apps, der anvender vores tjenester
Måder at gennemgå og opdatere dine oplysninger på
Min aktivitet
Min aktivitet giver dig mulighed for at gennemgå og administrere data, der gemmes på din Google-konto, når du er logget ind og bruger Google-tjenester, f.eks. søgninger, du har foretaget, eller dine besøg på Google Play. Du kan sortere efter dato og emne og slette dele af eller hele din aktivitet.
Google Betjeningspanel
Google Betjeningspanel giver dig mulighed for at administrere oplysninger, der er knyttet til bestemte produkter.
Dine personlige oplysninger
Administrer dine kontaktoplysninger som f.eks. dit navn, din mailadresse og dit telefonnummer.
Når du er logget ud, kan du administrere oplysninger, der er knyttet til din browser eller enhed, herunder:
- Tilpasset søgning, når du er logget ud: Vælg, om din søgeaktivitet skal bruges til at tilbyde dig mere relevante resultater og anbefalinger.
- YouTube-indstillinger: Sæt din YouTube-søgehistorik og YouTube-afspilningshistorik på pause, og slet den.
- Annonceindstillinger: Administrer dine præferencer i forhold til de annoncer, der vises til dig på Google, på websites og i apps, der viser annoncer i partnerskab med Google.
Eksport, fjernelse og sletning af dine oplysninger
Du kan eksportere en kopi af indhold på din Google-konto, hvis du vil sikkerhedskopiere det eller bruge det med en tjeneste uden for Google.
Hvis du vil slette oplysninger, kan du:
- Slette dit indhold fra specifikke Google-tjenester
- Søge efter og derefter slette specifikke elementer fra din konto ved hjælp af Min aktivitet
- Slette specifikke Google-produkter, herunder dine oplysninger, der er knyttet til disse produkter
- Slette hele din Google-konto
Med Administration af inaktiv konto kan du give andre adgang til dele af din Google-konto, i tilfælde af at du af uventede årsager ikke er i stand til at bruge din konto.
Du kan også anmode om at få fjernet indhold fra bestemte Google-tjenester baseret på gældende lovgivning og vores politikker.
Der er andre metoder til at administrere de oplysninger, Google indsamler, uanset om du er logget ind på en Google-konto, herunder:
- Browserindstillinger: Du kan f.eks. konfigurere din browser til at indikere, når Google har indstillet en cookie i din browser. Du kan også konfigurere din browser til at blokere alle cookies fra et specifikt domæne eller alle domæner. Men husk, at vores tjenester er afhængige af cookies for at fungere ordentligt – f.eks. til at huske dine sprogindstillinger.
- Indstillinger på enhedsniveau: Din enhed har muligvis kontrolelementer, der afgør, hvilke oplysninger vi indsamler. Du kan f.eks. ændre placeringsindstillinger på din Android-enhed.
Deling af dine oplysninger
Når du deler dine oplysninger
Mange af vores tjenester giver dig mulighed for at dele oplysninger med andre personer, og du kan selv bestemme, hvordan du deler. Du kan f.eks. dele videoer på YouTube offentligt, eller du kan beslutte at holde dine videoer private. Husk, at når du deler oplysninger offentligt, bliver dit indhold muligvis tilgængeligt via søgemaskiner, herunder Google Søgning.
Når du er logget ind og interagerer med visse Google-tjenester, f.eks. når du skriver kommentarer til en YouTube-video eller anmelder en app i Play, vises dit navn og dit foto ud for din aktivitet. Vi kan også vise disse oplysninger i annoncer afhængigt af dine indstillinger for Delte anbefalinger.
Når Google deler dine oplysninger
Vi deler ikke dine personlige oplysninger med virksomheder, organisationer eller individer uden for Google bortset fra i følgende tilfælde:
Med dit samtykke
Vi deler dine personoplysninger uden for Google, når vi har dit samtykke. Hvis du f.eks. bruger Google Home til at foretage en reservation på en restaurant via en bookingtjeneste, anmoder vi først om din tilladelse, inden vi deler dit navn eller dit telefonnummer med restauranten. Vi giver dig også mulighed for at gennemgå og administrere tredjepartsapps og -websites, som du har givet adgang til data på din Google-konto. Vi beder om dit udtrykkelige samtykke til at dele eventuelle følsomme personlige oplysninger.
Med domæneadministratorer
Hvis du er studerende eller arbejder for en organisation, der bruger Google-tjenester, har din domæneadministrator og forhandlere, som administrerer din konto, adgang til din Google-konto. De kan muligvis:
- Få adgang til og opbevare oplysninger, der er gemt på din konto – f.eks. din mailadresse
- Se statistik vedrørende din konto, f.eks. hvor mange apps du installerer
- Skifte adgangskoden til din konto
- Suspendere eller lukke din kontoadgang
- Modtage dine kontooplysninger for at overholde gældende love, bestemmelser, retsafgørelser eller myndighedspåbud
- Begrænse dine muligheder for at slette eller redigere oplysninger eller indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger
Til ekstern behandling
Vi videregiver personoplysninger til vores tilknyttede virksomheder og andre betroede virksomheder eller personer, der behandler dem for os baseret på vores instruktioner og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og andre gældende tiltag omkring fortrolighed og sikkerhed. Vi bruger f.eks. tjenesteudbydere til at hjælpe med at administrere vores datacentre, levere vores produkter og tjenester, forbedre vores interne virksomhedsprocesser og tilbyde yderligere support til kunder og brugere. Vi bruger også tjenesteudbydere til at hjælpe med at gennemse indhold i YouTube-videoer af hensyn til den offentlige sikkerhed samt analysere og lytte til udsnit af brugernes gemte lyd for at hjælpe med at forbedre Googles teknologier til lydgenkendelse.
Af juridiske årsager
Vi videregiver personlige oplysninger uden for Google, hvis vi i god tro mener, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendige for at:
- Overholde gældende love og bestemmelser samt efterkomme retsafgørelser eller myndighedspåbud. Vi deler oplysninger om antallet og typen af anmodninger, vi modtager fra regeringer, i vores gennemsigtighedsrapport.
- Håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser.
- Registrere, forhindre eller på anden måde beskytte mod problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer.
- Beskytte mod skade på Googles, vores brugeres eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, sådan som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen.
Vi kan dele ikke-personhenførbare oplysninger med offentligheden og vores partnere – f.eks. udgivere, annoncører, udviklere og rettighedsindehavere. Vi deler f.eks. oplysninger med offentligheden for at vise generelle tendenser om, hvordan vores tjenester bruges. Vi tillader også, at specifikke partnere indsamler oplysninger fra din browser eller enhed til annoncerings- og analyseformål ved hjælp af deres egne cookies eller lignende teknologier.
Hvis Google bliver involveret i en fusion, et opkøb eller et salg af aktiver, vil vi fortsat sikre fortroligheden af dine personlige oplysninger og give berørte brugere besked, før personlige oplysninger overføres og underlægges andre privatlivspolitikker.
Beskyttelse af dine oplysninger
Vi inkorporerer sikkerhed i vores tjenester for at beskytte dine oplysninger
Alle Google-produkter er bygget med effektive sikkerhedsfunktioner, der løbende beskytter dine oplysninger. Den indsigt, vi opnår ved at vedligeholde vores tjenester, hjælper os med at registrere og automatisk blokere sikkerhedstrusler, så du aldrig kommer i kontakt med dem. Og hvis vi registrerer noget risikabelt, som vi mener, du bør være opmærksom på, giver vi dig besked og hjælper dig med at opretholde en bedre beskyttelse.
Vi arbejder hårdt på at beskytte dig og Google mod uautoriseret adgang, ændring, videregivelse eller destruktion af oplysninger, vi opbevarer, herunder:
- Bruger vi kryptering til at beskytte dine personlige data, når de overføres
- Tilbyder vi en række sikkerhedsfunktioner som f.eks. Beskyttet browsing, Sikkerhedstjek og totrinsbekræftelse, der hjælper med at beskytte din konto.
- Gennemgår vi vores fremgangsmåder for indsamling, lagring og behandling af oplysninger, herunder fysiske sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer uautoriseret adgang til vores systemer
- Begrænser vi adgang til personlige oplysninger til Google-ansatte, -kontraktansatte og -agenter, som har brug for disse oplysninger for at behandle dem. Alle med denne adgang er underlagt strenge kontraktlige krav om fortrolighed, og hvis dette ikke overholdes, kan de blive udsat for sanktioner eller blive fyret.
Eksport og sletning af dine oplysninger
Du kan til enhver tid eksportere en kopi af dine oplysninger eller slette dem fra din Google-konto
Du kan eksportere en kopi af indhold på din Google-konto, hvis du vil sikkerhedskopiere det eller bruge det med en tjeneste uden for Google.
Hvis du vil slette oplysninger, kan du:
- Slette dit indhold fra specifikke Google-tjenester
- Søge efter og derefter slette specifikke elementer fra din konto ved hjælp af Min aktivitet
- Slette specifikke Google-produkter, herunder dine oplysninger, der er knyttet til disse produkter
- Slette hele din Google-konto
Opbevaring af dine oplysninger
Vi opbevarer de data, vi indsamler, i forskellige tidsperioder, afhængigt af hvilket indhold de har, hvordan vi bruger dem, og hvordan du har konfigureret dine indstillinger:
- Du kan slette visse data, når du vil. Det gælder f.eks. personoplysninger eller det indhold, du opretter eller uploader, f.eks. billeder og dokumenter. Du kan også slette aktivitetsoplysninger, der er gemt på din konto, eller vælge at få dem slettet automatisk efter en angivet tidsperiode. Vi opbevarer disse data på din Google-konto, indtil du fjerner dem eller vælger at få dem fjernet.
- Andre data slettes eller anonymiseres automatisk efter en angivet periode. Det gælder f.eks. annoncedata i serverlogfiler.
- Vi beholder nogle data, indtil du sletter din Google-konto, f.eks. oplysninger om, hvor ofte du bruger vores tjenester.
- Nogle data opbevares i længere perioder, når det er nødvendigt af hensyn til legitime forretningsmæssige eller juridiske årsager. Det kan f.eks. være i forhold til finansiel dokumentation eller sikkerhed, bedrageri og beskyttelse mod misbrug.
Når du sletter data, følger vi en sletningsproces for at sikre, at dine data fjernes sikkert og fuldstændigt fra vores servere, eller kun opbevares i anonymiseret format. Vi prøver at sikre, at vores tjenester beskytter oplysninger mod utilsigtet eller ondsindet sletning. Derfor kan der være forsinkelser mellem, hvornår du sletter noget, og hvornår kopier slettes fra vores aktive systemer og systemer til sikkerhedskopiering.
Få flere oplysninger om Googles opbevaringsperioder for data, bl.a. hvor lang tid det tager os at slette dine oplysninger.
Overholdelse og samarbejde med tilsynsmyndigheder
Vi gennemgår jævnligt denne privatlivspolitik og sikrer, at vi behandler dine oplysninger på måder, der overholder politikken.
Dataoverførsler
Vi har servere rundt omkring i verden, og dine oplysninger kan blive behandlet på servere, der ligger uden for det land, du bor i. Databeskyttelseslovgivning varierer fra land til land, hvor nogle lande giver mere beskyttelse end andre. Uanset hvor dine oplysninger behandles, gælder den beskyttelse, der beskrives i denne politik. Vi overholder også visse juridiske rammer for dataoverførsel.
Når vi modtager formelle skriftlige klager, kontakter vi afsenderen for at følge op på klagen. Vi samarbejder med de relevante tilsynsmyndigheder, f.eks. lokale databeskyttelsesmyndigheder, om at løse klager vedrørende overførsel af dine data, som vi ikke kan løse med dig direkte.
Europæiske krav
Sådan udøver du dine rettigheder og kontakter Google
Hvis EU's eller Storbritanniens databeskyttelseslove gælder for behandlingen af dine oplysninger, leverer vi de indstillinger, der beskrives i denne politik, så du kan gøre brug af dine rettigheder til at anmode om adgang til, opdatere, fjerne og begrænse behandlingen af dine oplysninger. Du har også ret til at klage over behandlingen af dine oplysninger eller eksporten af dine oplysninger til en anden tjeneste.
Hvis du har yderligere spørgsmål eller anmodninger vedrørende dine rettigheder, kan du kontakte Google og vores afdeling for databeskyttelse. Kontakt din lokale databeskyttelsesmyndighed, hvis du har bekymringer angående dine rettigheder i henhold til lokal lovgivning.
Dataansvarlig
Medmindre andet er angivet i en tjenestespecifik privatlivspolitik, fastlægges den dataansvarlige, der behandler dine oplysninger, ud fra, hvor du befinder dig:
- Google Ireland Limited, hvis brugerne af Google-tjenesterne er bosiddende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Schweiz, har adresse på Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland.
- Google LLC, hvis brugerne af Google-tjenesterne er bosiddende i Storbritannien, har adresse på 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, California 94043, USA.
Google LLC er den dataansvarlige, der behandler oplysninger, som indekseres og vises i tjenester som f.eks. Google Søgning og Google Maps, uanset hvor du befinder dig.
Juridiske grundlag for behandling
Vi behandler dine oplysninger til de formål, der beskrives i denne politik, baseret på følgende juridiske grundlag:
- Vi behandler dine data med henblik på at levere en tjeneste, som du har bedt om i forbindelse med en kontrakt.
- Vi behandler dine data med henblik på vores og tredjeparters legitime interesser og anvender samtidig passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter dit privatliv.
- Vi behandler dine data, når det er nødvendigt for at beskytte dine eller andre personers vitale interesser.
- Vi behandler dine data, når vi har en juridisk forpligtelse til at gøre det.
- Vi beder om dit samtykke til at behandle dine data til specifikke formål, og du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
Dine privatlivsindstillinger og den måde, du bruger Google-tjenester på, afgør, hvilke data der behandles, formålene med at behandle dataene og det juridiske grundlag for behandling af dataene. I tabellen nedenfor kan du få flere oplysninger om disse behandlingsformål, den type data, der behandles, og det juridiske grundlag for behandling af disse data.
Hvorfor og hvordan vi behandler data | Hvilke data behandles? | Juridisk grundlag |
---|---|---|
Med henblik på at levere Googles tjenester, produkter og funktioner Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Med henblik på at vedligeholde og forbedre Googles tjenester, produkter og funktioner Med henblik på at vedligeholde tjenesten, så den fungerer efter hensigten, f.eks. fejlretning af tjenesten, registrering af problemer eller problemer med fejlfinding. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
Med henblik på at forbedre Google-tjenester og hjælpe med at forbedre disse tjenesters sikkerhed og pålidelighed, f.eks. for at registrere, forhindre og reagere på bedrageri, misbrug, sikkerhedsrisici og tekniske problemer, der kan skade tjenesten eller brugerne. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Med henblik på at udvikle nye Googles tjenester, produkter og funktioner Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Til at tilbyde personligt tilpassede tjenester, herunder indhold og annoncer Til at tilpasse vores tjenester til dig med henblik på bl.a. at give dig anbefalinger, personligt tilpasset indhold og tilpassede søgeresultater. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
Til at vise dig personligt tilpassede annoncer baseret på dine interesser (dette afhænger af, hvilke indstillinger du har valgt). Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Til at måle ydeevnen – vi bruger data til at foretage analyser og målinger med henblik på at forstå, hvordan vores tjenester bruges. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Til at kommunikere med dig – vi bruger de oplysninger, vi indsamler, f.eks. din mailadresse, til at kommunikere med dig direkte. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Til at beskytte Google, vores brugere og offentligheden Til at forbedre sikkerheden og pålideligheden af vores tjenester, herunder registrering, forebyggelse og reaktioner på bedrageri, misbrug, sikkerhedsrisici og tekniske problemer, der kunne skade Google, vores brugere eller offentligheden. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
Til at overholde gældende love og bestemmelser samt efterkomme retslige skridt eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder. Eksempler på behandlingsaktiviteter:
|
Hvilke oplysninger, der behandles, afhænger af, hvordan du bruger Google-tjenester og af dine indstillinger, men de kan f.eks. omfatte følgende:
|
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger afhænger af dine indstillinger og af, hvordan du bruger Google-tjenester, men det kan f.eks. omfatte følgende:
|
Om denne politik
Hvornår gælder denne politik?
Denne privatlivspolitik gælder for alle tjenester, der udbydes af Google LLC og de tilknyttede virksomheder, herunder YouTube, Android og tjenester, der tilbydes på tredjepartswebsites, f.eks. annonceringstjenester. Denne privatlivspolitik gælder ikke for tjenester med separate privatlivspolitikker, der ikke henviser til denne privatlivspolitik.
Denne privatlivspolitik gælder ikke for:
- Fremgangsmåder for behandling af oplysninger hos andre virksomheder og organisationer, der reklamerer for vores tjenester
- Tjenester, der tilbydes af andre virksomheder eller enkeltpersoner, herunder produkter eller websites, der kan gøre brug af Google-tjenester, hvor politikken gælder, eller produkter og websites, der vises til dig i søgeresultater, eller linkes til fra vores tjenester.
Ændringer af denne politik
Vi ændrer jævnligt denne privatlivspolitik. Vi begrænser ikke dine rettigheder i henhold til denne privatlivspolitik uden dit udtrykkelige samtykke. Vi angiver altid den dato, hvor de seneste ændringer blev offentliggjort, og vi giver adgang til arkiverede versioner, så du kan gennemgå dem. Hvis der sker betydelige ændringer, giver vi en mere fremtrædende underretning (for visse tjenester underretter vi f.eks. om ændringer i privatlivspolitikken via mail).
Relaterede privatlivsprocedurer
Specifikke Google-tjenester
Følgende erklæringer om privatliv indeholder yderligere oplysninger om visse Google-tjenester:
- Payments
- Fiber
- Google Fi
- Google Workspace for Education
- Read Along
- YouTube Kids
- Google-konti, der administreres med Family Link, til børn under 13 år (eller den fastsatte alder i dit land)
- Oversigt over privatlivsindstillinger for Family Link til børn og teenagere
- Indsamling af tale og lyd fra funktioner til børn i Google Assistent
Hvis du er medlem af en organisation, der bruger Google Workspace eller Google Cloud Platform, kan du få flere oplysninger om, hvordan disse tjenester indsamler og anvender dine personlige oplysninger, i Google Clouds erklæring om privatliv.
Andre nyttige ressourcer
Nedenstående links fremhæver nyttige ressourcer, som giver dig flere oplysninger om vores fremgangsmåder og indstillinger for privatlivsbeskyttelse.
- Mange af de indstillinger, du kan bruge til at administrere din konto, findes på din Google-konto
- Privatlivstjek guider dig gennem vigtige indstillinger for privatlivsbeskyttelse på din Google-konto
- I Googles sikkerhedscenter kan du få flere oplysninger om vores integrerede sikkerhedsfunktioner, indstillinger for privatlivsbeskyttelse og værktøjer, der kan hjælpe dig med at fastsætte digitale principper for din families brug af internettet
- Se Googles Guide til privatliv for teenagere for at få svar på typiske spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger
- Privatliv og vilkår giver mere kontekst vedrørende denne privatlivspolitik og vores servicevilkår
-
Teknologier indeholder flere oplysninger om:
- Sådan anvender Google cookies
- Hvordan teknologier der bruges til annoncering
- Sådan bruger Google oplysninger fra websites eller apps, der anvender vores tjenester
Nøgleord
Algoritme
En proces eller et regelsæt, der følges af en computer i forbindelse med handlinger til problemløsning.
Associerede virksomheder
En tilknyttet virksomhed er en part, der tilhører Google-koncernen, herunder de følgende virksomheder, der leverer forbrugertjenester i EU: Google Ireland Limited, Google Commerce Ltd, Google Payment Corp og Google Dialer Inc. Læs mere om de virksomheder, der leverer tjenesteydelser i EU.
Cachelager for applikationsdata
Et cachelager for applikationsdata er et datalager på en enhed. Det kan f.eks. gøre det muligt for en webapplikation at køre uden netværksforbindelse og forbedre applikationens ydeevne ved at muliggøre hurtigere indlæsning af indhold.
Cookies
En cookie er en lille fil, der indeholder en streng af tegn, som sendes til din computer, når du besøger et website. Når du åbner websitet igen, giver cookien mulighed for, at det pågældende website kan genkende din browser. Cookies kan gemme brugerpræferencer og andre oplysninger. Du kan konfigurere din browser til at afvise alle cookies eller til at angive, når der bliver sendt en cookie. Nogle websitefunktioner eller -tjenester fungerer dog muligvis ikke ordentligt uden cookies. Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger cookies, og hvordan Google bruger data, herunder cookies, når du bruger vores partneres websites eller apps.
Enhed
En enhed er en computer, der kan bruges til at få adgang til Googles tjenester. Computere, tablets, smarthøjttalere og smartphones betragtes f.eks. alle som enheder.
Følsomme personlige oplysninger
Dette er en særlig kategori af personlige oplysninger, der er relateret til fortrolige emner som f.eks. helbredsoplysninger, etnisk oprindelse, politiske eller religiøse overbevisninger eller seksualitet.
Google-konto
Du kan få adgang til nogle af vores tjenester ved at oprette en Google-konto og give os nogle personlige oplysninger (normalt dit navn, din mailadresse og en adgangskode). Disse kontooplysninger bruges til at godkende dig, når du bruger Googles tjenester, og til at beskytte din konto mod uautoriseret adgang fra andre. Du kan til enhver tid redigere eller opsige din konto via Google-kontoindstillinger.
Henvisningsadresse
En henvisningsadresse er oplysninger, som en webbrowser overfører til en destinationswebside, typisk når du klikker på et link til den pågældende webside. Henvisningsadressen indeholder webadressen til den webside, som browseren senest besøgte.
IP-adresse
Alle enheder, der er forbundet til internettet, tildeles et nummer, der er kendt som internetprotokoladresse (IP-adresse). Disse numre tildeles som regel i landebaserede blokke. En IP-adresse kan ofte bruges til at identificere det sted, hvorfra en enhed skaber forbindelse til internettet.
Oplysninger, der ikke er personligt identificerbare
Dette er oplysninger, der registreres om brugerne, så de ikke længere afspejler eller refererer til en enkelt identificerbar bruger.
Personlige oplysninger
Der er tale om oplysninger, som du overdrager til os, og som identificerer dig. Det kan f.eks. være navn, mailadresse, debiteringsoplysninger eller andre data, der med rimelighed kan knyttes til sådanne oplysninger af Google – f.eks. oplysninger, som vi forbinder med din Google-konto.
Pixeltag
Et pixeltag er en form for teknologi, der er placeret på et website eller i brødteksten i en mail. Pixeltags har til formål at spore bestemte former for aktivitet, f.eks. visninger af et website, når en mail åbnes. Pixeltags bruges ofte i kombination med cookies.
Serverlogfiler
Som de fleste andre websteder registrerer vores servere automatisk sideanmodningerne, når du besøger vores websteder. Disse »server-logfiler« indeholder typisk din webanmodning, IP-adresse, browsertype, browsersprog, anmodningsdato og -tidspunkt samt en eller flere cookies, der unikt kan identificere din browser.
En typisk logregistrering for en søgning på "biler" ser sådan ud:
123.45.67.89 - 25/Mar/2003 10:15:32 -
http://www.google.com/search?q=cars -
Firefox 1.0.7; Windows NT 5.1 -
740674ce2123e969
123.45.67.89
er den internetprotokoladresse, der er tildelt brugeren med brugerens ISP. Afhængigt af brugerens tjeneste kan tjenesteudbyderen tildele brugeren en ny adresse, hver gang vedkommende opretter forbindelse til Internettet.25/Mar/2003 10:15:32
er datoen og klokkeslættet for forespørgslen.http://www.google.com/search?q=cars
er den anmodede webadresse, inklusive søgeforespørgslen.Firefox 1.0.7; Windows NT 5.1
er browseren og operativsystemet, der bruges.740674ce2123a969
er det unikke cookie-id, der tildeles denne bestemte computer, første gang den besøger Google (cookies kan slettes af brugere. Hvis en bruger har slettet en cookie fra computeren siden sidste gang, vedkommende besøgte Google, er dette det unikke cookie-id, der tildeles brugeren, næste gang vedkommende besøger Google fra den pågældende enhed).
Unikke id'er
Et unikt id er en streng af tegn, der kan bruges til entydigt at identificere den pågældende browser, app eller enhed. Id'er er forskellige i forhold til, hvor permanente de er, om de kan nulstilles af brugeren, og hvordan man får adgang til dem.
Unikke id'er kan bruges til forskellige formål, bl.a. til sikkerhed og afsløring af bedrageri, til at synkronisere tjenester som f.eks. din indbakke, til at huske dine præferencer og til at levere tilpassede annoncer. Unikke id'er, der gemmes i cookies, hjælper f.eks. websites med at vise indhold i din browser på dit foretrukne sprog. Du kan konfigurere din browser til at afvise alle cookies eller til at angive, når der bliver sendt en cookie. Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger cookies.
På andre platforme end browsere bruges unikke id'er til at genkende en specifik enhed eller en app på den pågældende enhed. Et unikt id som f.eks. annoncerings-id'et bruges til at levere relevante annoncer på Android-enheder og kan administreres i indstillingerne på din enhed. Unikke id'er kan også inkorporeres på en enhed af producenten (dette kaldes til tider UUID, universally unique ID) som f.eks. IMEI-nummeret på en mobiltelefon. En enheds unikke id kan f.eks. bruges til at tilpasse vores tjeneste til din enhed eller analysere enhedsproblemer i forbindelse med vores tjenester.
Weblager i browser
Weblageret i browseren giver websites mulighed for at gemme data i en browser på en enhed. Når dette weblager anvendes som "lokalt lager", kan data gemmes på tværs af sessioner. Det betyder, at dataene kan hentes, efter browseren lukkes og åbnes igen. En af de teknologier, der muliggør weblagerets funktioner, er HTML 5.
Yderligere kontekst
Android-enhed med Google-apps
Android-enheder med Google-apps er bl.a. enheder, der sælges af Google eller en af vores partnere, og omfatter telefoner, kameraer, køretøjer, wearables og fjernsyn. Disse enheder bruger Google Play-tjenester og andre forudinstallerede apps, der omfatter tjenester som f.eks. Gmail, Maps, din telefons kamera og opkaldsapp, oplæsningsfunktion, tastaturinput og sikkerhedsfunktioner. Få flere oplysninger om Google Play-tjenester.
annoncer, som du finder mest nyttige
Hvis du f.eks. ser videoer om bagning på YouTube, får du muligvis vist annoncer med relation til bagning, når du søger på nettet. Vi bruger også din IP-adresse til at bestemme din omtrentlige placering, så vi kan vise dig annoncer for et pizzeria i nærheden, hvis du søger efter "pizza". Få flere oplysninger om Google-annoncer, og hvorfor du muligvis får vist bestemte annoncer.
annoncering og researchtjenester på deres vegne
Annoncører kan f.eks. uploade data fra deres loyalitetskortsprogrammer, så de bedre kan forstå effektiviteten af deres annoncekampagner. Vi leverer kun aggregerede rapporter, der ikke afslører oplysninger om individer, til annoncørerne.
beskyttelse mod misbrug
Oplysninger om sikkerhedstrusler kan f.eks. hjælpe os med at informere dig, hvis vi mener, at din konto er blevet kompromitteret (og efterfølgende hjælpe dig med at beskytte din konto).
betalingsoplysninger
Hvis du f.eks. føjer et kreditkort eller en anden betalingsmetode til din Google-konto, kan du bruge den til at købe ting i vores tjenester – f.eks. apps i Play Butik. Vi beder muligvis om andre oplysninger, herunder din virksomheds CVR-nummer, for at hjælpe med at behandle din betaling. I nogle tilfælde har vi også brug for at bekræfte din identitet og beder dig muligvis om oplysninger for at kunne gøre dette.
Vi bruger muligvis også betalingsoplysninger til at bekræfte, at du lever op til alderskravene, hvis du f.eks. angiver en forkert fødselsdag, som indikerer, at du ikke er gammel nok til at have en Google-konto. Få flere oplysninger
bliv Google-partner
Der er over to millioner websites, der ikke stammer fra Google, som viser annoncer i partnerskab med Google. Få flere oplysninger
de personer, der betyder mest for dig online
Hvis du f.eks. angiver en adresse i felterne Til, Cc eller Bcc i en mail, som du er ved at skrive, foreslår Gmail adresser baseret på de personer, som du kontakter oftest.
den dataansvarlige, der behandler dine oplysninger
Det vil sige den virksomhed, der er tilknyttet Google, og som er ansvarlig for at behandle dine personlige oplysninger og for at overholde gældende love om beskyttelse af personlige oplysninger.
din aktivitet på andre websites og i andre apps
Denne aktivitet kan stamme fra din brug af Google-tjenester som f.eks. synkronisering af din konto med Chrome eller dine besøg på websites og apps, der er samarbejdspartner med Google. Mange websites og apps samarbejder med Google for at forbedre deres indhold og tjenester. Et website kan f.eks. bruge vores annonceringstjenester (f.eks. AdSense) eller analyseværktøjer (f.eks. Google Analytics), eller det kan integrere andet indhold (f.eks. videoer fra YouTube). Disse tjenester kan dele oplysninger om din aktivitet med Google, og afhængigt af dine kontoindstillinger og de anvendte produkter (f.eks. når en partner bruger Google Analytics sammen med vores annonceringstjenester) kan disse data knyttes til dine personlige oplysninger.
Få flere oplysninger om, hvordan Google anvender data, når du bruger vores samarbejdspartneres websites eller apps.
enheder
Vi kan f.eks. bruge oplysninger fra dine enheder til at hjælpe dig med at beslutte, hvilken enhed du vil bruge til at installere en app eller se en film, du køber i Google Play. Vi bruger også disse oplysninger til at beskytte din konto.
fjerne
Som beskrevet ovenfor kan du f.eks. anmode om at få fjernet indhold, bl.a. indhold, der muligvis indeholder dine oplysninger, fra bestemte Google-tjenester, baseret på gældende lovgivning (herunder databeskyttelseslovgivning) og vores politikker.
foretage forbedringer
Vi bruger f.eks. cookies til at analysere, hvordan brugerne interagerer med vores tjenester. Og den analyse kan hjælpe os med at skabe bedre produkter. Det kan f.eks. hjælpe os med at opdage, at det tager for lang tid for folk at færdiggøre en bestemt opgave, eller at de har problemer med i det hele taget at færdiggøre opgaver. Vi kan derefter redesigne funktionen og forbedre produktet for alle.
følsomme kategorier
Når vi viser dig tilpassede annoncer, bruger vi emner, som vi tror vil være interessante for dig baseret på din aktivitet. Du kan f.eks. se annoncer for "Madlavning og opskrifter" eller "Flyrejser". Vi bruger ikke emner og viser ikke tilpassede annoncer baseret på følsomme kategorier som f.eks. etnicitet, religion, seksuel orientering eller helbred. Og vi kræver det samme af annoncører, der bruger vores tjenester.
kombination af de oplysninger, vi indsamler
Vi kombinerer bl.a. de indsamlede oplysninger på følgende måder:
- Når du er logget ind på din Google-konto og søger på Google, kan du se søgeresultater fra internettet sammen med relevante oplysninger fra det indhold, du har i andre Google-produkter som f.eks. Gmail eller Google Kalender. Dette kan f.eks. omfatte status for dine kommende flyrejser, restaurant- og hotelreservationer eller dine fotos. Få flere oplysninger
- Hvis du har kommunikeret med nogen via Gmail og vil føje vedkommende til et dokument i Google Docs eller en begivenhed i Google Kalender, gør Google det nemt for dig ved automatisk at udfylde vedkommendes mailadresse, når du begynder at skrive navnet. Denne funktion gør det nemmere at dele ting med brugere, du kender. Få flere oplysninger
- Google-appen kan bruge data, som du har lagret i andre Google-produkter, til at vise dig tilpasset indhold afhængigt af dine indstillinger. Hvis du f.eks. har gemt søgninger i din Web- og app-aktivitet, kan Google-appen vise dig nyhedsartikler og andre oplysninger om dine interesser, f.eks. sportsresultater, baseret på din aktivitet. Få flere oplysninger
- Hvis du knytter din Google-konto til din Google Home, kan du administrere dine oplysninger og klare dine opgaver ved hjælp af Google Assistent. Du kan f.eks. føje begivenheder til Google Kalender eller få dagens tidsplan, bede om statusopdateringer for din kommende flyafgang eller sende oplysninger som f.eks. en rutevejledning til din telefon. Få flere oplysninger
levering af vores tjenester
Vi bruger bl.a. dine oplysninger til at levere vores tjenester på følgende måder:
- Vi bruger den IP-adresse, der er knyttet til din enhed, til at sende dig de data, du har anmodet om – f.eks. indlæsning af en YouTube-video
- Vi bruger unikke id'er, der er lagret i cookies på din enhed, til at godkende, at du er den person, der skal have adgang til din Google-konto
- Fotos og videoer, som du uploader til Google Fotos, bruges til at hjælpe dig med at oprette album, animationer og andet indhold, som du kan dele. Få flere oplysninger
- Hvis du har modtaget en mail med bekræftelse af en flyafgang, kan den også bruges til at oprette en indtjekningsknap, der vises i Gmail.
- Når du køber tjenesteydelser eller fysiske varer af os, angiver du muligvis oplysninger, såsom din leveringsadresse eller en leveringsinstruktion. Vi bruger disse oplysninger til eksempelvis behandling, opfyldelse og levering af din ordre samt til at yde support i forbindelse med det produkt eller den tjenesteydelse, du køber.
mulig tilknytning af oplysninger
Google Analytics er afhængig af førstepartscookies – dvs. cookies, der indstilles af Google Analytics-kunden. Ved hjælp af vores systemer kan data, der genereres via Google Analytics, knyttes til Google Analytics-kunden og af Google til tredjepartscookies, der er relateret til besøg på andre websites. En annoncør kan f.eks. have et ønske om at bruge Google Analytics-data til at oprette relevante annoncer eller foretage yderligere analyse af trafikken. Få flere oplysninger
nødvendighed af cookies for at fungere korrekt
Vi bruger f.eks. en cookie, der kaldes "lbcs" og gør det muligt for dig at åbne mange dokumenter i Google Docs i én browser. Hvis denne cookie blokeres, forhindres Google Docs i at fungere som tilsigtet. Få flere oplysninger
offentligheden
Vi behandler f.eks. oplysninger om anmodninger om fjernelse af indhold fra vores tjenester i henhold til Googles politikker om fjernelse af indhold eller gældende lovgivning for at vurdere anmodningen og skabe gennemsigtighed, større ansvarlighed og forhindre misbrug og svindel i forbindelse med disse procedurer.
offentligt tilgængelige kilder
Vi kan f.eks. indsamle oplysninger, der er offentligt tilgængelige på nettet, eller fra andre offentlige kilder til at træne Googles AI-modeller og udvikle produkter og funktioner som f.eks. Google Oversæt, Bard og Cloud AI-funktioner. Hvis din virksomheds oplysninger vises på et website, kan vi også indeksere og vise dem i Google-tjenester.
oplysninger om ting i nærheden af din enhed
Hvis du bruger Googles placeringstjenester i Android, kan vi forbedre effektiviteten af apps, der har brug for at kende din placering, f.eks. Google Maps. Hvis du bruger Googles placeringstjenester, sender din enhed oplysninger om dens placering, sensorer (f.eks. accelerometer) og mobilmaster samt Wi-Fi-adgangspunkter i nærheden (f.eks. MAC-adresser og signalstyrke). Alt dette hjælper med at bestemme din placering. Du kan bruge dine enhedsindstillinger til at aktivere Googles placeringstjenester. Få flere oplysninger
passende sikkerhedsforanstaltninger
Vi kan f.eks. anonymisere eller kryptere data for at sikre, at de ikke kan knyttes til andre oplysninger om dig. Få flere oplysninger
registrering af misbrug
Når vi registrerer spam, malware, ulovligt indhold (herunder materiale med seksuelt misbrug og udnyttelse af børn), og andre former for misbrug, der overtræder vores politikker, i vores systemer, kan vi deaktivere din konto eller iværksætte andre nødvendige foranstaltninger. Under visse omstændigheder kan vi også rapportere overtrædelsen til de relevante myndigheder.
retsafgørelser eller myndighedspåbud
Ligesom andre teknologi- og kommunikationsvirksomheder modtager Google jævnligt anmodninger fra regeringer og domstole rundt om i verden om at give adgang til brugerdata. Respekt for fortroligheden og sikkerheden af de data, du gemmer med Google, er grundstenen i vores tilgang, når det gælder overholdelse af disse juridiske anmodninger. Vores juridiske team gennemgår hver eneste anmodning uanset type, og vi protesterer jævnligt, når anmodninger ser ud til at være alt for omfattende eller ikke følger den rigtige procedure. Få flere oplysninger i Gennemsigtighed.
Sensordata fra din enhed
Din enhed har muligvis sensorer, der kan bruges til bedre at forstå din placering og bevægelse. Et accelerometer kan f.eks. bruges til at registrere din hastighed og et gyroskop til at finde ud af, hvilken retning du bevæger dig i.
servere rundt omkring i verden
Vi har f.eks. datacentre rundt omkring i verden, som hjælper med at holde vores produkter tilgængelige for brugerne.
sikkerhed og pålidelighed
Nogle eksempler på, hvordan vi bruger dine oplysninger til at holde vores tjenester sikre og pålidelige:
- Indsamling og analyse af IP-adresser og cookiedata for at beskytte mod automatisk misbrug. Dette misbrug kan foregå på mange måder, f.eks. ved udsendelse af spam til Gmail-brugere, tyveri af penge fra annoncører ved svigagtigt at klikke på annoncer eller censurering af indhold ved at starte et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service).
- Funktionen "Seneste kontoaktivitet" i Gmail kan hjælpe dig med at finde ud af, om og hvornår nogen har fået adgang til din mailkonto uden dit samtykke. Denne funktion viser dig oplysninger om den seneste aktivitet i Gmail som f.eks. de IP-adresser, der fik adgang til din mail, den tilknyttede placering og dato og klokkeslæt for adgangen. Få flere oplysninger
sikring og forbedring
Vi analyserer f.eks., hvordan folk interagerer med annoncer, for at forbedre annoncernes effektivitet.
specifikke Google-tjenester
Du kan f.eks. slette din blog fra Blogger eller et Google-website, du ejer, fra Google Sites. Du kan også slette dine anmeldelser af apps, spil og andet indhold i Play Butik.
specifikke partnere
Vi tillader f.eks., at indholdsskabere og annoncører på YouTube samarbejder med analysevirksomheder for at få indblik i målgruppen for deres YouTube-videoer eller -annoncer ved hjælp af cookies eller lignende teknologier. Et andet eksempel er sælgere på vores shoppingsider, som bruger cookies til at undersøge, hvor mange forskellige brugere der ser deres produktfortegnelser Få flere oplysninger om disse partnere, og hvordan de bruger dine oplysninger.
synkroniseret med din Google-konto
Din Chrome-browserhistorik gemmes kun på din konto, hvis du har aktiveret Chrome-synkronisering på din Google-konto. Få flere oplysninger
sørge for, at vores tjenester virker efter hensigten
Vi overvåger f.eks. løbende vores systemer for eventuelle problemer. Og hvis vi finder ud af, at der er noget galt med en bestemt funktion, kan vi løse problemet hurtigere ved at gennemgå de aktivitetsoplysninger, der blev indsamlet, før problemet startede.
Tale- og lydoplysninger
Du kan f.eks. vælge, om Google skal gemme en lydoptagelse på din Google-konto, når du interagerer med Google Søgning, Assistent og Maps. Når din enhed registrerer en lydaktiveringskommando, f.eks. "Hey Google", optager Google din stemme og lyd samt et par sekunders lyd før aktiveringen. Få flere oplysninger
telefonnummer
Hvis du føjer dit telefonnummer til din konto, kan det bruges til forskellige formål i Google-tjenester afhængigt af dine indstillinger. Dit telefonnummer kan f.eks. bruges til at hjælpe dig med at få adgang til din konto, hvis du glemmer din adgangskode, hjælpe andre brugere med at finde og komme i kontakt med dig og gøre de annoncer, du ser, mere relevante for dig. Få flere oplysninger
til gavn for offentligheden
Vi behandler f.eks. oplysninger om anmodninger om fjernelse af indhold fra vores tjenester for at oplyse befolkningen, muliggøre forskning og øge gennemsigtigheden i forhold til disse anmodninger.
Tilpasning af vores tjenester
Vi kan f.eks. vise en Google-doodle på startsiden for Søgning for at fejre en bestemt begivenhed i dit land.
tilpassede annoncer
Du får muligvis også vist tilpassede annoncer baseret på oplysninger fra annoncøren. Hvis du har købt noget på en annoncørs website, kan annoncøren f.eks. bruge disse besøgsoplysninger til at vise dig annoncer. Få flere oplysninger
tilpassede søgeresultater
Hvis du f.eks. er logget ind på din Google-konto og har aktiveret kontrolelementet Web- og app-aktivitet, kan du få mere relevante søgeresultater, der er baseret på dine tidligere søgninger og aktivitet fra andre Google-tjenester. Du kan få flere oplysninger her. Du får muligvis også tilpassede søgeresultater, hvis du er logget ud. Hvis du ikke ønsker denne form for søgetilpasning, kan du søge og gå på nettet privat eller deaktivere søgetilpasning, når du er logget ud.
tjenester, der foretager opkald og modtager opkald eller sender og modtager beskeder
Blandt disse tjenester er:
- Google Voice til at foretage og modtage opkald, afsendelse af sms-beskeder og administration af talebeskeder
- Google Meet til at foretage og modtage videoopkald
- Gmail til afsendelse og modtagelse af mails
- Google Chat til afsendelse og modtagelse af beskeder
- Google Duo til at foretage og modtage videoopkald samt afsendelse og modtagelse af beskeder
- Google Fi til et telefonabonnement
tredjeparter
Vi behandler f.eks. dine oplysninger for at rapportere forbrugsstatistik til rettighedsindehavere om, hvordan deres indhold blev brugt i vores tjenester. Vi behandler muligvis også dine oplysninger, hvis brugere søger efter dit navn, og vi viser søgeresultater for websites, der indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om dig.
visning af tendenser
Når mange brugere begynder at søge efter noget bestemt, kan det give nyttige oplysninger om særlige tendenser på det pågældende tidspunkt. Google Trends analyserer internetsøgninger foretaget med Google for at regne ud, hvor populære søgninger er over en vis periode, og deler disse resultater offentligt i samlet form. Få flere oplysninger
Visninger og interaktioner med indhold og annoncer
Vi indsamler f.eks. oplysninger om visninger af og interaktioner med annoncer, så vi kan levere samlede rapporter til annoncører – f.eks. vise dem, om vi har vist deres annonce på en side, og om det er sandsynligt, at annoncen blev set. Vi analyserer muligvis også andre interaktioner, f.eks. hvordan du bevæger din mus over en annonce, eller om du interagerer med den side, som annoncen vises på.
vores brugeres
Med henblik på at forhindre misbrug og skabe mere gennemsighed om, hvordan vi modererer indhold online, og med henblik på at blive holdt ansvarlig for dette deler Google f.eks. data om anmodninger om fjernelse af indhold fra vores tjenester med Lumen, der indsamler og analyserer disse anmodninger for at hjælpe internetbrugere med at forstå deres rettigheder. Få flere oplysninger.